Hvis du overvejer at tage et såkaldt samlelån, så er du ikke alene, og du kan faktisk ligesom mange andre spare penge hver måned.
Her får du alt det, du skal vide om, hvordan samlelån virker, hvornår det kan betale sig, men også hvor stor besparelsen typisk kan være.
At sammenligne samlelån er noget af det første, du altid skal gøre, hvis du har flere små lån med høje renter og drømmer om at få styr på økonomien ved at samle dem.
For når man har små dyre lån spredt ud på forskellige steder, kan det være lidt som at se en film i brudstykker. Du får aldrig det fulde billede, og det er faktisk svært at finde hoved og hale i, hvor meget man egentlig betaler hver måned.
Men ligesom en god filmoplevelse bliver bedre, når alt er samlet på én skærm og sker uden afbrydelser, så kan det også være en fordel at samle sine lån ét sted, så man ikke glemmer at betale et af sine mange lån ud. Derfor er det også vigtigt at sammenligne samlelån og finde den rigtige udbyder at gøre det hos.
Hvad er et samlelån, og hvordan virker det?
Et samlelån er en type lån, hvor man tager ét nyt lån for at betale en række eksisterende lån ud. Det vil sige, at man faktisk låner penge én gang, og derefter bruger pengene til at indfri de andre små lån, man allerede har i forvejen.
På den måde har du kun én kreditor at holde styr på, én månedlig betaling og som oftest en lavere rente end de lån, du havde før. Det er ret så simpelt, og mange synes, det føles som at få ryddet op i en lidt rodet økonomisk situation, hvor alle tingene lige pludselig går op i en højere enhed.
Saml flere dyre lån til ét lån med lavere rente
Det store trækplaster ved disse samlelån er, at man kan få en lavere rente. For mange handler det ikke bare om at få styr på det hele, men også om at spare penge hver eneste måned.
Hvis du for eksempel har et gammelt kviklån med 25% i rente, et kreditkort med 20% og et forbrugslån med 15%, så kan du ende med at betale langt over 1.000 kroner bare i renter, men også i eventuelle gebyrer. Samler du lånene til et lån med for eksempel 7% i rente, kan det gøre en markant forskel i din økonomi.
Typiske lån, der samles
Når man samler sine lån, er det ofte små forbrugslån, afbetalinger på elektronik eller møbler, kreditkortgæld eller tunge kviklån. Det er typisk de lån, hvor renten er høj til meget høj, og hvor den månedlige ydelse spiser en stor del af økonomien.
Hvor meget sparer du reelt ved at samle dine lån?
Der er faktisk lavet flere undersøgelser, som viser, hvor meget du kan spare. Det handler dog meget om, hvordan dine eksisterende lån ser ud, hvordan din økonomiske situation er, og hvor stor en rente du kan få hos det nye lån.
Gennemsnitlig besparelse på 1.794 kroner om måneden
En undersøgelse foretaget af LendMe viser, at danskere i gennemsnit sparer 1.794 kroner om måneden ved at samle deres små lån. Det svarer faktisk til en biograftur hver uge for to personer eller til et kurophold et sted i landet!
Så det gør virkelig en forskel i hverdagsøkonomien at overveje samlelån, især hvis du måske allerede har lidt stramt budget.
Besparelsen afhænger af dine nuværende renter og lånebeløb
Hvor meget du reelt sparer i sidste ende afhænger af dine nuværende renter, og hvor mange lån, du samler. Har du kun to små lån, er besparelsen måske mindre, men hvis du har 4-5 forskellige kreditorer og høje renter, så kan besparelsen faktisk blive på nogle tusinde kroner årligt. Det handler derfor i høj grad om at kende sine egne tal og lave en konkret beregning.
Hvorfor skal du sammenligne banker, før du samler dine lån?
Det er vigtigt at huske, at ikke alle samlelån er ens. Der kan være stor forskel på renter og vilkår fra bank til bank, og det er derfor helt afgørende, at du bruger lidt tid på at sammenligne dem.
LendMe er eksperter i samlelån og giver dig muligheden for at sammenligne nogle af de banker, der også reklamerer med samlelån i tv og online. Det drejer sig blandt andet om banker som Resurs Bank, Ikano Bank, Santander og Nordea, men er ikke begrænset hertil.
Ved at bruge en sammenligningstjeneste, får du et hurtigt overblik over dine muligheder og kan se, hvor det bedst kan betale sig for dig.
Hvornår betaler samlelån sig ikke for dig?
Selvom et samlelån kan være en rigtig god løsning for mange, så er det ikke altid den rigtige vej for alle. Hvis du allerede har lån med lav rente og kort løbetid, kan det være, at det bedre kan betale sig bare at holde fast i dine nuværende aftaler. Ligeledes kan der være gebyrer forbundet med at indfri gamle lån før tid, og det skal man altid tage med i regnestykket og undersøge først.
Men for de fleste, der har flere små lån og betaler høje renter, f.eks. kviklån, kan det virkelig være en økonomisk fordel at samle lånene og puste lidt mere luft ind i det månedlige budget.